Efter flere forsøg lykkedes det endelig at finde en dato, hvor Oluf kunne afsætte en time til at ryste op med sine guldkorn vedr. trimning af en Luffe 37. Der skal ikke herske tvivl om, at ingen som Oluf kender trimningen af Luffen, og på banerne viser han altid imponerende fart og ikke mindst en god boathandling.

Trimningen af riggen:

Mastehældningen skal være 67 centimeter regnet fra agterkant af mast og det punkt, hvor et lod ophængt i storfaldet skærer bommen. Yderligere trimning af masten foregår med let satte bagstag. Topvanterne skal sættes meget hårdt og mellemvanterne mindre hårdt. Inden disse sættes har man selvfølgelig målt op, om masten står lige i båden. Forreste grundvanter skal stå totte og agterste grundvanter retter man ind efter sejlets facon,generelt således at et fladt storsejl kræver rimeligt ansatte agterste grundvant, og et hult storsejl mere slække agterste grundvanter. Kiler i mastehullet er er meget delte meninger om, og på D 160 sejlede Oluf helt uden mastekiler. Men har man et hult storsejl kan man med fordel forkrumme masten ved at sætte en kile i agterkanten af mastehullet. Dog skal man hele tiden huske på, at j-målet overholdes. En meget vigtig ting herefter er en meget tydelig markering på bagstagene, hvor der sættes 3 mærker til hhv. let, mellem, og hård luft. Det er her en fordel, at man tjekker om mærkerne er ens i begge sider, hvilket gøres ved at man haler hjem til f. eks. mellemluft i begge sider, stiller sig op på agterdækket og mærker på bagstagene om de står lige stramt. Hækstaget mærker man op under sejlads således også med mærker som anvendes i let, mellem og hård luft og modsvarer bagstagsmærkerne.

Inden vi går over til sejltrimmet minder Oluf om, at man skal huske, ikke at sætte fokken før bagstagene er halet hjem, hvor de skal stå jvf. ovennævnte. Også på forsejlsfaldet er det en god ide med mærker.

Der hvor Luffen er mest "kilden" er på krydset, derfor har vi valgt at koncentrere os om dette:

Kryds i let luft med storsejl og genua:

Bagstagene skal være løse. Storsejlet skødes således at bommen er midtskibs, f. eks ved at skødevognen hales ca. 20 cm. op til luv. Twistet i storsejlet reguleres med storskødet og evt. kickenstrap'en. Generelt skal ticklers i agterliget alle pege ens, pænt bagud. Til den lette luft skal storsejlet gøres hult ved et slækt fald og bomudhal. Skødepunktet på forsejlet er også her noget man forinden har fundet ved at tage på vandet i mellemluft og herefter finde frem til det rigtige (neutrale) skødepunkt ved hjælp af ticklers. Når man ligger på kryds og søger op i vinden og samtlige ticklers i luv side hæver sig ens, har man punktet. I let luft skal genuaen sættes med et løst forlig, evt. med lette rynker og skødepunktet ca 10 cm. i forhold til det neutrale punkt. Man skal hale så meget ind i genuaskødet, at afstanden mellem spidsen af øverste sallingshorn og sejlet skal ligge omkring 5 cm.

Kryds i mellemluft med storsejl og genua:

Bakstaget sættes rimeligt hårdt svarende til det mellemste mærke, som tidligere angivet. Storsejlet skal sættes hårdere i både faldet og udhalet. Skødevognen placeres midtskibs og tvistet i storsejlet reguleres med storskødet, og man skøder sædvanligvis ikke mod læ.. HækstaQet hales til mellemste mærke. Skødepunktet i neutral stilling og genuaen skal helt ind til øverste sallingshorns yderste ende. Cunninghamhalet bruges til, lige at fjerne evt. rynker i nederste 1/3 af storsejlet, og kickingstrappen er løst ansat. Genuafaldet strækkes, så rynkerne i forliget lige forsvinder. Husk at helt hvide sejl normalt skal sættes noget hårdere, idet de strækker sig mere.

Kryds i hård luft med fokken:

Bagstagene sættes meget hårdt, hvilket svarer til vores tidligere markering. Storsejlsfaldet tottes mere (også på storfaldet kan der sættes mærker) og udhalet strækker sejlet helt ud på maxmålet. Hækstaget sættes til et hårde mærke, hvilket svarer til ca 10 cm wire i forhold til markeringen i let luft. Storskødevognen køres op til 30 cm. mod læ og reguleres nu mere med tværhalet end storskødet. Sejlene twistes rigeligt og kickenstrappen sættes rigeligt. Fokkefaldet sættes rigeligt hårdt, dog uden at er kommer lodrette tynker i sejlet. Skødepunktet i neutral, som findes på samme måde som med genuaen. Blæser det yderligere op, skal man skøde længere tilbage. Agterkanten af fokken skal stå ca. til yderste ende af øverste sallingshorn.

Halvvindssejlads:

Her er det en god ting med en kasteblok sat ude i rælingslisten, ca. 30 cm. længere fremme end det neutrale skødepunkt.

Spilersejlads:

Oluf sætter spileren foran mellemvantet, dvs. helt ude i søgelænderet eller vantet. Det er vigtigt, at det kommende luv skøde bliver halet hurtigt hjem når spileren sættes. Mandskabet placeres med rorsmanden agter og ingen længere fremme end nedgangen. og det gælder fakitsk hvad enten man krydser elle lænser. Det er en god idé med variable skødevogne til forsejlene. De kan kobles sammen, således at man kun behøver en reguleringsmulighed cockpittet. Mange Luffe-sejlere vender for dårligt og taber en hel del her. Dette kunne afhjælpes med en mand placeret i læen, som lige i vendingen fører genuaen tilbage og ind over søgelænderet. Lige efter vendingen er det farten, som prioriteres højest og derefter højden, når maxfarten er nået.

Husk, hal ikke kevlarsejlene for hårdt i faldet, idet de let kan trækkes ud af facon. Krydser man i sø skal man have hule forsejl, på fladt vand mere flade sejl.